Velgørenhedsevent til fordel for ensomme unge med Embrace podcast

Vil du gerne ud af din corona boble, have det sjovt og møde en ny veninde? 🌟👉🏼 Kom til quiz og hygge i Amager Strandpark med Embrace podcast og hjælp os med at sætte fokus på ensomhed blandt unge. Du er hermed inviteret! 💕

Vi har forberedt en sjov quiz, hvor du har mulighed for at vinde præmier. Derudover vil der være snacks og mulighed for at lære andre søde mennesker at kende. Så gør klar til en sjov og hyggelig formiddag med god energi i bedste Embrace-ånd! 🥳

Tag din veninde med eller udfordr dig selv og kom alene – vi er super imødekommende og glæder os utrolig meget til at lære dig at kende!

Medbring gerne: Et tæppe at sidde på + evt. drikkedunkTilmeld dig eventet ved at trykke “deltager” 🙌🏼 så ses vi den 8. august i Amager Strandpark 🥰 Vi mødes ved den indgang fra Amager Strandvej, når man kommer fra Femøren metro (det er nemt at finde på Google maps: https://goo.gl/maps/ow64TW3vKYnn5Pb76 ) ☀️


Kærlige hilsner
Malene & Vickie, Embrace podcast…P.s. Du er altid velkommen til at lytte til Embrace podcast: Klik her https://bit.ly/Embrace-podcast🎙

𝗩𝗲𝗹𝗴ø𝗿𝗲𝗻𝗵𝗲𝗱: 𝗙𝗼𝗸𝘂𝘀 𝗽å 𝗲𝗻𝘀𝗼𝗺𝗵𝗲𝗱 𝗼𝗴 𝗮𝘁 𝗯𝗿𝘆𝗱𝗲 𝘁𝗮𝗯𝘂𝗲𝘁

Ensomhed blandt unge er et stigende problem, særligt under coronakrisen. Derfor sætter vi fokus på dette tema og bryder tabuet i Embrace podcast i hele august måned. Lyt med! 🎧Du er velkommen til at donere et valgfrit beløb til vores velgørenhedsindsamling.Alle pengene går til organisationen Ventilen, der laver forebyggende initiativer og aktiviteter for ensomme unge (se mere længere nede).
Alle donationer vil blive højt værdsat – hvad end det er 20, 40 eller 100 kroner ✨
Overfør et valgfrit beløb via MobilePay med teksten ’Embrace’ til 86902 – så er du med i lodtrækningen om flotte smykker fra Sistie. Vinderen bliver fundet i slut august.Hvis du vil have fradrag for din donation kan du læse mere her: https://ventilen.dk/stoet/


𝗢𝗺 𝗩𝗲𝗻𝘁𝗶𝗹𝗲𝗻
Ventilen er en landsdækkende frivillig organisation, der har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge. Ventilen driver tilbud landet over for unge, der føler sig ensomme, og derudover arbejder organisationen for at skabe viden og debat om ensomhed blandt unge. Du kan læse mere om Ventilen, og hvad pengene går til her: https://ventilen.dk/bliv-ventil-ven/


𝗜 𝘁𝘃𝗶𝘃𝗹 𝗼𝗺 𝗲𝘃𝗲𝗻𝘁𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝗻𝗼𝗴𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿 𝗱𝗶𝗴?
Vi ved, hvor overvældende det kan være, når man deltager i et socialt arrangement med nye fremmede mennesker. Så hvis du gerne vil med, men føler, at det er overvældende, så skriv en privatbesked til os på vores Instagram @embrace.podcast, og vi vil gøre vores bedste for, at du får en god oplevelse.

Join the discussion

Instagram feed